Køerne dansede!
Vi var på Svanholm Gods forleden, da der var Økodag! Det er på denne dag, at landets økologiske køer får lov at komme på græs. Det var sjovt at se 🙂
Først var vi dog inde i stalden og se alle køerne stå parat, og kalvene kunne I også kigge på – og blive slikket af!
Der var rigtig mange mennesker og vi måtte parkere lidt langt fra godset, og gå henover markerne for at komme hen til køerne. Far og mor havde glemt klapvognen, så det var lidt hårdt. Theo kunne ikke gå så langt, så han måtte bæres. Pyha, far blev træt i armene..
Der var også halmballe-legeplads, men den var lidt vild, fordi der var så mange børn der løb rundt. Det var også højt oppe, og Luca synes der var langt ned. Så vi gik videre i stedet.
Endelig blev det tid til at se køerne, som kom løbende ud på den store, tomme mark. De hoppede og dansede, og det er jo nok derfor det hedder at køerne danser 🙂