Lidt om Theodor

image

Du er ca. 20 måneder nu. Dit sprog udvikler sig fra dag til dag. I dag sagde du (næsten) yoghurt – dit sværeste ord indtul videre. Det ord du bruger mest lige nu er “NEJ”! Du er ikke bange for at sige fra, og i den seneste uge er du også begyndt at nikke anerkendende. Det sjoveste/sødeste er når du med mimik siger “den er væk” eller “det ved jeg ikk'” 🙂

De ord du mestrer er: mormor, mor (moar), far (aa), hej, mere, min, op, bog, måne, hop, hov, neeejj (positivt)… Og så dem, som kun mor og far kan forstå: yoghurt, tis, is, kran,gravko, jakke, fugl, hund – Ulla i vuggestuen har også hørt dig sige “jeg har sovet”!

Du er god til at forstå mange sammenhænge. Du ved hvor vi gemmer is. Du er god til former (puttekasser) og farver og du elsker at tegne.

image

Din selvstændighed kommer for tiden til udtryk ved et lidt hidsigt temperament. Duer ikke meget for at dele, men til tider klarer du det faktisk ret flot.

For det meste er du en ret underholdende lille fyr og det bedste er, når du og Luca får hinanden til at grine – det er virkelig dejligt at se og høre 🙂